På Give-Egnens Museum kan I komme helt tæt på historien. Tag en tur tilbage i tiden og oplev livet på heden og i stationsbyen og glæd dig til spændende arrangementer og særudstillinger.
I museets permanente udstillinger kan man besøge udstillingerne, ”Hedebondens gård”, ”Handel og håndværk”, ”Den gamle skolestue, ”Tekstil og husflid” og ”Niels Kjeldsen salen”. I ”Det historiske Køkken” kan man opleve, hvordan brændekomfuret virker og smage de nybagte vafler.
På Give-Egnens Museum kan I frit bevæge jer rundt på marken, i læge- og krydderurtehaven, køkkenhaven, æblelunden eller museumsskoven, hvor der findes en dejlig skovlegeplads med bålsted. Der afholdes desuden forskellige aktiviteter og arrangementer bl.a. foredrag, vinter- og efterårsferieaktiviteter, børnedyrskue og juleaktiviteter.
Se åbningstider og nærmere information på www.gem.dk eller følg museet på Facebook eller Instagram.