I DGI Huset Vejle finder du mange forskellige træningsformer som du kan deltage i.

Svømmehal
I perioden 1.3.- 31.12.19 er vores varmtvandsbassiner, rutschebaner, vipper m.m. lukkede pga. renovation, men vi tilbyder både svømning og aktiviteter i vores nye 50 meter bassin. Da bassinet er 2 meter dybt overalt, er det et krav, at du kan svømme 100 meter. 50 meter bassinet har 8 baner, som opdeles til 25 meter baner – men morgen og aften er der  mulighed for at svømme på 50 meter baner. Tiderne fremgår af vores åbningstider.

Vi har forskellige aktiviteter du kan deltage i – udover at svømme baner, det ikke koster ekstra udover indgangsbilletten – tiderne herfor finder du på vores hjemmeside:

  • Lån en SUP – Stand up paddle og afprøv dine færdigheder
  • Prøv at sejle i kajak – færdselsreglerne finder du på hjemmesiden
  • Elektronisk tidtagning til  konkurrencer/stafet
  • Svøm efter lysstribe i bunden og konkurrer mod f.eks. Pernille Blume eller en kejserpingvin
  • Deltag på aquaboard eller aquajogging hold
  • Træn i styrketræningsmaskiner på land inde i svømmehallen

Badminton
Du kan købe et klip til badminton og booke 1 bane i 55 minutter.

Træning i fitness eller på hold
Du har mulighed for at træne i vores fitness eller deltage på vores hold på et enkelt klip. Vi har en holdplan med over 120 hold om ugen med f.eks. indoor cycling, yoga, hot yoga, dans, styrkehold, reformer pilates, TRX. Fitness og holdplan er for alle fyldt 15 år

Caféen
I caféen finder du altid et sundt tilbud til at stille din sult eller tørst med. Bland din egen salat, få ekstra energi med en smoothie, eller vælg en ret fra menukortet.

Find priser, åbningstider og tider for aktiviteter på www.dgihusetvejle.dk.